5. maj 2024

Nykøbing F.: Politiet fik klokken 02.15 i nat en melding om, at der var to personer, som var ved at begå indbrud i en grillbar på Gedservej i Nykøbing F.

Politiet var på stedet inden for et minut, og kunne overraske de to indbrudstyve, der dog endnu ikke var kommet ind. Imidlertid stak de to personer af i hver deres retning, da politiet kom.

Politihunden Falcon blev sendt efter den ene, som den kort efter havde løbet op. Det drejer sig om en 19-årig mand fra Sakskøbing. Han blev sigtet for indbrud og efter lov om euforiserende stoffer, da han også blev fundet i besiddelse af noget hash.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man stadig leder stadig efter den anden gerningsmand, der var almindelig af bygning, ca. 190 cm høj og iført lys hættetrøje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.