12. december 2024

Foto: Rolf Larsen.

Politiet har torsdag aften afgivet skud i forbindelse med en politiforretning på en adresse i Svebølle.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

-Vi har været tilstede på adresse i Svebølle, hvor en mand, der muligvis var i besiddelse af våben, var kommet med trusler. Manden er nu anholdt, skriver politiet og oplyser, at man i forbindelse med anholdelsen har afgivet varselsskud.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal i den slags sager orienteres, hvilket også er blevet gjort, oplyser politiet, som derudover oplyser, at man ikke vil komme med flere informationer i aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.