6. maj 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/alekseiap199232/">alekseiap199232</a> / Pixabay

Der er skærpede regler for droneflyvning i forbindelse med søndagens tronskifte.

Det oplyser Københavns Politi.

Fra søndag kl. 8.00 og frem til kl. 20.00 er der oprettet et midlertidigt, cirkulært forbudsområde med udgangspunkt i Kgs. Nytorv.

Det sker af sikkerhedshensyn.

Inden for det område vil det ikke være tilladt for andre end DR, TV 2, Militærfoto ved Gardehusarregimentet, Hovedstadens Beredskab samt politiet at benytte droner.

Der vil ikke blive udstedt tilladelse til droneflyvninger foretaget af andre aktører i forbudsområdet i det pågældende tidsrum.

Området har fra Kgs. Nytorv en radius på 1 sømil (ca. 1,8 km) og op til 500 fod (ca. 150 meter). Dette område dækker dermed også karetruten mellem Christiansborg og Amalienborg samt Rådhuspladsen.

Restriktionerne vil også kunne findes på NOTAM via Droneregler.dk, hvor droneoperatører og piloter altid kan holde sig orienteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.