4. maj 2024

Vindinge: En dreng og to voksne blev i går anholdt efter et indbrud i Vindinge ved Roskilde.

Onsdag formiddag fik politiet anmeldelse om indbrud i Mørbjergparken i Vindinge. Et vindue brudt op, hvilket blev opdaget af en anmelder, der var hjemme i huset. Politiet blev tilkaldt, og der blev straks sendt patruljer til stedet.

Få minutter senere standsede politiet en ældre Audi på svenske nummerplader, der netop var kørt fra Mørbjergparken og havde forsøgt at køre fra politiet, hvilket ikke lykkedes. Inde i bilen sad en 31-årig kvinde, en 34-årig mand og en 14-årig dreng.De blev alle anholdt.

De var ikke meget for at sige, hvor de kom fra, og det svingede lidt mellem Sverige og Holland. Det viste sig, at de var asylansøgere, og at manden anvendte et falsk navn, da han i forvejen har et indrejseforbud.

I bilen fandt politiet diverse værktøj, der var brugbare til indbrud. Politiet i Østjylland havde i forvejen bilen efterlyst for et tyveri, og det vil parterne også blive afhørt om.

Den 14-årige dreng blev naturligvis løsladt efter en kort afhøring, medens den 31-årige kvinde og den 34-årige mand fortsat sidder hos politiet, hvor juristerne vil vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.