7. maj 2024

Foto: Politi.dk

Ved halv fem-tiden lørdag morgen anmeldte en 19-årig mand fra Stevns, at han var blevet frarøvet sin iPhone, mens han nogle timer tidligere sad og ventede på toget ved Solrød Station.

Den 19-årige forklarede politiet, at han var påvirket af spiritus, da han var på vej hjem fra en fest. To mørkklædte mænd kom hen til ham og truede ham til at udlevere sine ting. Han gav dem en bæltetaske, som indeholdt en iPhone 12.

Mændene beskrives som:

A: Mand, 20-25 år, 175-180 cm, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort tøj og en hætte trukket op over hovedet. Ansigtet var tildækket, så kun øjnene var synlige.

B: Mand, 20-25 år, 180-185 cm, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: Sort/mørkt tøj med en hætte trukket op over hovedet.

En patrulje afhørte dagen efter den 19-årige i hans hjem, da han havde fået sovet lidt.

Politiet efterforsker nu sagen og indhenter overvågning fra stationen. Politiet hører gerne fra vidner som har set de beskrevne personer på Solrød Station natten til lørdag omkring kl. 02.45-03.15, og som kan komme med oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.