5. maj 2024

Slagelse: EN 99-årig kvinde blev søndag udsat for tricktyveri, da en pæn, velsoigneret ung mand udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

Den unge mand var kommet ind i kvindens bolig på Bjergvangen i Slots Bjergby ved Slagelse gennem en ulåst hoveddør.

Han gik ind i soveværelset, hvor kvinden lå i sengen. Han sagde han var fra hjemmeplejen, hvorefter han tog kvindens pung, som indeholdt 300 kroner og gik fra stedet.

– rl