3. maj 2024

18-årig voldtaget på Næstved Station

En 18-årig kvinde blev tidligt søndag morgen voldtaget på Næstved Station.

Den 18-årige kvinde ventede på en bus, da tre mænd omringede hende og voldtog hende.

Kvinden kan ikke beskrive de tre mænd så nøje, men de er mellem 20 og 30 år og en af dem havde kortklippet lyst hår.

Kvinden selv var iført armygrøn pelsforet jakke, blå højhælede sko. Hun er 160 cm høj og har sort, langt hår.

Politiet vil gerne høre fra vidner der kan have set kvinden eller de tre mænd i tidsrummet mellem kl. 5 og kl. 6 søndag morgen.

Næstved Politi kan kontaktes på tlf.: 55 31 14 48

-rl