9. maj 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 45-årig mand fra Greve havde tilsyneladelnde set sig sur på en dametøjsbutik, hvor han var blevet afsløret i at stjæle trusser og en bh.

Torsdag ved 12.30-tiden slog personalet i butikken på Jernbanegade i Køge alarm til politiet, fordi manden havde kastet sten ind i butikken, så personale og kunder måtte gå i sikkederhed.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en ophidset og spirituspåvirket 45-årig mand fra Greve, som blev anholdt for at skabe ro på stedet.

Ved afhøringer fik politiet klarlagt, at den 45-årige til at starte med havde stjålet trusser og en BH til en samlet værdi af 235 kr. fra en fortovsudstilling ved butikken.

Tyveriet blev opdaget af butikspersonalet, som fik alarmeret en mandlig ansat i en anden butik i gaden, som herefter fik fat i den 45-årige og de stjålne varer, som han gemte under jakken.

Den 45-årige fik lov at gå videre, men vendte kort efter tilbage med en potteplante, som han kastede mod en husmur, så potteplanten blev ødelagt.

Kort efter havde den 45-årige fundet et par sten, som han kastede gennem forretningsdøren i dametøjsbutikken, så personalet og kunder måtte gå i sikkerhed.

Ingen kom til skade ved mandens handlinger, som politiet anså for at være tyveri og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Manden var stadig meget ophidset, så politiet besluttede holde ham frihedsberøvet for at få skabt ro i gaden. Han blev kørt til politistationen i Roskilde, hvor han efter et lægetilsyn blev anbragt i detentionen til afrusning. Først på aftenen blev han løsladt og kan nu se frem til at høre nærmere fra politiet i anledning af de to sigtelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.