20. maj 2024
grind meat in glass bowl

Arkivfoto: Angele J / Pexels.com.

51 personer i Danmark siden marts bekræftet smittet med samme type Salmonella og analyser fra Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og fra den danske importør viser nu, at smittekilden er oksekød fra England.

Kødet er importeret og hakket hos danske Hilton Foods og solgt i Coops butikker. Noget af det hakkede kød har overskredet holdbarhedsdatoen og er ikke længere i butikkerne, men forbrugere kan stadig have det i fryseren. Andet af det hakkede kød har været i butikkerne indtil i går, og myndighederne råder forbrugerne til at smide kødet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

De tilbagekaldte fødevarer er: 

Hakket Oksekød 8-12% 450 g

EAN: 5700380825600

Hakket Oksekød 8-12% 500 g

EAN: 5700381638551

 Hakket Oksekød 8-12% 600 g

EAN: 5700382774388

 Hakket Oksekød 8-12% 250 g

EAN: 5700380838990

 Hakket Oksekød 8-12% 1200 g

5715348091904

 Hakket Oksekød 5-8% 700 g

EAN: 5700384578472

 Hakket Oksekød 5-8% 700 g

5700384312663

 Hakket Oksekød 8-12% 250 g

EAN: 5700380838990

 Hakket Oksekød 14-18% 400 g

EAN: 5715348033652

 Hakket Oksekød 4-7% 400 g

EAN: 5700382238569

 Hakket Oksekød 14-18% 400 g

EAN: 5715348033652

 Hakket Oksekød 14-18% 800 g

EAN: 5715348086276

Produktionsdato: Fra 12. marts til og med 6. maj

Sidste anvendelsesdato: Fra 11. marts til og med 13. maj (vær opmærksom på om du som forbruger kan have nedfrosset produktet)

Derudover:

Hakkebøffer 225 g

EAN: 5700383456146

Produktionsdato: 26.03.2024

Sidste anvendelsesdato. 02.04.2024

Fakta om Salmonella

Infektion med salmonella giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og feber. Infektionen ledsages ofte af ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. Rigeligt med væske er vigtig for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger. Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer, bør man henvende sig til sin egen læge.

Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella:

  • Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
  • Undlad at smage på råt kød, f.eks. frikadellefarsen
  • Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad, f.eks. salat
  • Gennemsteg/gennemkog hakket kød

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.