4. maj 2024

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.
Foto: Rolf Larsen.
Tre unge mænd sluttede lørdag morgen deres bytur med at overfalde to andre mænd og gennembanke særligt én af dem.

Overfaldet skete foran diskoteket Dr. Emils Laboratorium i Marielyst.

De tre gerningsmænd blev efter overfaldet samlet op af en bil og kørte væk derfra. De blev dog standset og anholdt, da de mødte en patruljebil, der var tilkaldt til slagsmålet.

De overfaldne er begge fra Køge Kommune og på henholdsvis 29 og 31 år. Særligt den 29-årige blev tildelt både slag og spark på kroppen og i ansigtet, og det fortsatte, selv om han røg på jorden. Begge de overfaldne var efterfølgende på Nykøbing Sygehus for at få tilset skaderne.

To af gerningsmændene – på 25 og 26 år – er fra Nykøbing F. mens den tredje gerningsmand på 24 år er fra Nærum.

De blev alle tre sigtede for kvalificeret vold og lørdag blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 12. juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.