6. maj 2024

Brøndby: To unge mænd blev i nat anholdt efter indbrud i kolonihavehuse på Strandesplanaden i Brøndby.

Lige efter midnat fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der fortalte, at han kunne se nogen sætte ild til et kolonihavehus på Strandesplanaden.

Da en hundepatrulje kom frem til stedet, kunne de høre nogen der løb ad en sti mod Bjerrelund. De blev råbt an og hunden blev sat efter dem. Den ene gerningsmand stoppede da han så hunden var efter ham. Han blev anholdt.

Hunden blev derefter sedt efter den anden gerningsmand. Hunden fik stoppet ham i haveområde ved Bjerrelund. Han blev også anholdt.

Hundepatruljen fandt efterfølgende det værktøj der blev brugt til indbruddet.

De viste sig, at de to gerningsmænd på henholdsvis 16 år og 17 år havde begået indbrud i to havehuse og havde forsøgt i et tredje.

De to gerningsmand blev senere på natten løsladt og deres forældre og de sociale myndigheder underrettet.

– po

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.