9. maj 2024

Hillerød: Klokken 03.45 natten til søndag standsede en af politiets hundepatruljer en personbil på Sophienborg Allé i Hillerød.

Betjentene skønnede, at bilens fører, en 21-årig mand fra Vejby, var påvirket af spiritus. En alkometertest viste mere end tilladt, så betjentene anholdte den 21-årige. Han blev iført håndjern og placeret på bagsædet af hundevognen.

Mens betjentene tog sig af bilens passagerer, lykkedes det den 21-årige af komme ud af patruljebilen og flygte fra stedet.

Betjentene sendte en politihund efter den flygtende spritbilist. Bilisten sprang i Pøleåen og betjentene måtte gøre sig store anstrengelser for at få ham op og indtransporteret til skadestuen for udtagelse af blodprøve og for at få noget varme.

Udover spirituskørsel, blev den 21-årige også sigtet for kørsel uden føreret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.