5. maj 2024

En udviklingshæmmet person faldt i vandet og måtte reddes op

Skraverup: Tirsdag aften ved 20-tiden, faldt en udviklingshæmmet person i vandet i Karrebæk Fjord ud for Skraverup. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En pædagog sprang i vandet for at hjælpe den udviklingshæmmede. Falck blev sendt afsted med en båd og der blev rekvireret helikopter fra Søværnets Operative Kommando. Pædagogen og den udviklingshæmmede blev begge reddet op og man aflyste helikopteren.

Begge var noget forkomne efter opholdet i det kolde vand og måtte en tur på skadestuen til kontrol.

– rl