7. maj 2024

Foto: Politi.dk

Hele landet: I denne uge gennemfører politiet over hele landet en indsats mod manglende brug af sikkerhedssele og anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel.

Foto: Politi.dk

Brug af sikkerhedssele er stadig et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Havarikommissionen har i rapporten ”Hvorfor sker ulykkerne” dokumenteret, at manglende brug af sikkerhedssele er en afgørende skadefaktor.

Kontroller har præventiv virkning
Undersøgelser viser, at for mere end halvdelen af de bilister, der blev interviewet umiddelbart efter, at de havde fået en bøde for ikke at bruge sele, betød selve det at blive stoppet af politiet og få en bøde en oplevelse, som vil påvirke deres brug af sikkerhedssele det næste stykke tid. Politiets fortsatte kontroller har derfor uden tvivl en præventiv virkning på de bilister, der undlader at anvende sikkerhedssele.

Ved en tilsvarende kontrol i 2011 blev der udført 348 kontroller over hele landet. Der blev standset 10.833 køretøjer. 2.042 personer blev sigtet for manglende anvendelse af sikkerhedssele, ligesom 110 førere blev sigtet for ikke at have spændt børn i bilen fast. 1.049 personer blev sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.