6. december 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Klokken halv fire natten til søndag anmeldte en borger i Kirke Hyllinge, at der var blevet knust en forrude og en bagrude på to biler, som holdt på en p-plads foran hans hjem.

Han havde set en knallert køre fra stedet og havde mistanke til en lokal ung mand.

En patrulje satte kursen og fandt frem til en lokal teenager, som var påvirket af alkohol og hash. Han blev anholdt og taget med på politistationen til afhøring. Han blev fundet i besiddelse af en kniv, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde, så den blev beslaglagt. Han blev sigtet for hærværk mod de to biler og for at overtræde knivloven.

Da han var under 18 år blev hans forældre orienteret, og han blev løsladt tidligt søndag morgen. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kan drengen nu forvente at høre mere i sagen når erstatningskravet er opgjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.