4. maj 2024

Foto: Rolf Larsen.

En kvinde i 80’erne blev natten til fredag vækket af to mænd, som stod i hendes soveværelse i hendes hjem på Stærvej i Ugerløse og lyste med en lommelygte. 

Mændene sagde, at de var fra hjemmeplejen, men da ægteparretkvinden og hendes mand ikke får hjælp i hjemmet, råbte hun på sin mand, som var i et andet værelse.

De to mænd forlod herefter stedet til fods.

Kvinden anmeldte med det samme episoden til politiet, som straks sendte en patrulje til stedet. Patruljen fandt ikke nogen mistænkte, men en gerningsstedsundersøgelse viste, at havedøren var opbrudt og stuen var gennemrodet og skabe/skuffer efterladt åbne. Der var stjålet 500 kr i kontanter og et dankort.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, 165-170 cm, Talte: Dansk
B: Mand, 160-165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Talte: Dansk, Iført: Mørk hætte

Politiet, der modtog anmeldelsen kl. 02.14, efterforsker nu indbrudssagen og søger i den forbindelse vidner, som har bemærket de to mænd omkring Stærvej i Ugerløse natten til torsdag, og som har oplysninger om et evt. køretøj eller de to mænd. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.