4. maj 2024

Haslev: Politiet fik tirsdag formiddag en anmeldelse fra et vidne, som kørte bagved en bil på Bråbyvej i Haslev, og vidnet, som genkendte bilen, vidste, at ejeren var død kort forinden.

Takket være hjælp fra vidnet fik politiet indkredset bilisten, som standsede ved kollegiet på Bråbyvej. Der var tale om en 29-årig mand fra Haslev, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort.

Den 29-årige blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen, for kørsel uden førerret, og da han virkede påvirket, blev han også sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.