4. maj 2024

København: En ældre kvinde blev tirsdag eftermiddag udsat for et groft hjemmerøveri.

Kvinden opholdt sig alene i sin villa på Tønnesvej, da gerningsmanden kom ind i hendes stue gennem en åbentstående terrassedør. Gerningsmanden slog kvinden i hovedet med ukendt genstand.

Efterfølgende bandt han kvinden fast til en lænestol med gaffatape og truede kvinden til at udlevere kode til dankort.

Villaen blev gennerodet og gerningsmanden stjal udover dankortet blandt andet også kontanter og en mobiltelefon.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, muligt østeuropæisk, 180 – 185 cm høj, slank af bygning, mørk i huden/solbrændt, talte engelsk. Han var iført sort kasket/cap, sorte solbriller, sort tøj, på trøjen var der noget rødt.

Han forlod stedet gennem terrassedøren og fortsatte i ukendt retning.

Københavns Politi hører gerne fra eventuelle vidner eller andre, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon på 114 eller 33 14 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.