25. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Torsdag morgen kort før klokken 8 blev en ambulance tilkaldt til en arbejdsplads på Dyssegårdsvej i Balstrup ved Ringsted, hvor en mand var kommet til skade.

Det viste sig, at en 47-årig mand havde fået sin fod i klemme i forbindelse med aflæsning af togskinner fra en lastbil, hvor en 61-årig mand fra Juelsminde var kranfører.

Den 47-årige havde sikkerhedssko på, så han kunne trods alt få trukket sin fod fri, men faldt i den forbindelse ned fra lastbilens lad. Med en meget hævet fod bragte den tilkaldte ambulance ham til skadestuen i Slagelse til undersøgelse og behandling.

Arbejdstilsynet kom til stedet for at foretage nærmere undersøgelse af omstændighederne, så det kan klarlægges, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.