7. maj 2024

Foto: Politi.dk

Det lykkedes torsdag en falsk bankmedarbejder at svindle et større pengebeløb fra en 82-årig kvinde fra Havdrup.

Kvinden var uopfordret blev eringet op af en mand, som sagde, at han var ansat i hendes bank. Den falske bankmedarbejder havde oplyst, at en mistænkelig bankoverførsel til Spanien betød, at hendes dankort skulle udskiftes.

Selv om den 82-årige nægtede kendskab til bankoverførslen til Spanien, blev hun overtalt til at udlevere dankortet og PIN-koden, og den 82-årige måtte ikke kontakte nogen i mellemtiden.

En kvinde afhentede på hendes bopæl dankortet, som efterfølgende blev misbrugt i en pengeautomat i Solrød Centret, hvor der blev hævet 15.000 kroner.

Kvinden, der afhentede kortet, blev beskrevet som 20-25 år, ca. 160 cm høj, lys i huden, spinkel af bygning, lyst hår og iført hvid bluse.

Det var pårøende til den 82-årige, som anmeldte episoden til politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.