7. maj 2024

Næstved: Tre drenge brændte lørdag aften en knallert af på den sti, der forbinder Parkvej og Nygårdsvej i Næstved.

Vidner anmeldte bålet til politiet, som få minutter senere var på stedet.

De tre stak i løb fra stedet, men to af dem blev indhentet af betjentene og anholdt. Det var en 15-årig dreng fra Næstved og en 16-årig dreng fra Rødby. De blev sigtet for brandstiftelse og taget med til afhøring på politistationen i Næstved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man er i færd med at finde frem til den tredje gerningsmand.

De sociale myndigheder blev underrettet om sagen, og de to anholdte blev løsladt igen kort efter midnat søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.