6. maj 2024

Helsingør: To drenge blev set løbe væk, da der i nat blev sat ild til en båd på Stebbedamsvej i Helsingør.

Båden med udenbordsmotor, var hensat på en bådtrailer. Båd og trailer udbrændte. De repræsenterer en samlet værdi af ca. 150.000 kroner, oplyser Nordsjællands Politi.

Et vidne så to personer flygte fra stedet. De beskrives som mellem 15 og 19 år og spinkle af bygning. De var iført mørkt tøj. Begge talte dansk uden accent.

– po