5. maj 2024
Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Onsdag formiddag blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik på Industrivej i Ubby ved Kalundborg.

Meldingen om, at der var brand i taget indløb klokken 10.25.

Branden udviklede en røgsøjle, der kunne ses langt omkring, og slageteriets ansatte blev evakueret.

Brandvæsnet kunne dog relativt hurtigt melde, at branden var under kontrol, så brandslukningen kunne afsluttes efter ca. en time. Der var sket mindre skader på taget på slagteriet.

Branden var ifølge politiets undersøgelse sket led i behandlingen af en slagtet gris, idet en glød eller gnist var blevet suget ind i udsugningen, så en brand var startet. Der ikke nogen, som umiddelbart kunne mistænkes for at have handlet uansvarligt eller ulovligt i forbindelse med brandens opståen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.