1. maj 2024

København: En 24-årige mand, der sidste år truede indehaveren af en café i Valby, er idømt 1 års ubetinget fængsel.

Den 24-årige mand blev i mandags idømt 1 års ubetinget fængsel i Københavns Byret, blandt andet for afpresning mod caféejeren. Den dømte havde blandt andet truet med at brænde cafeén ned, hvis han og hans kammerater ikke fik penge.

Gerningsmanden blev dømt for afpresning, fordi han havde truet ejeren af cafeén med udtalelser som: ”Vi skal have 15.000 kr. hver måned. Det er ikke personligt”, og ”der kommer til at ske tre ting, hvis du ikke betaler, første gang bliver dine ruder smadret, anden gang bliver hele din butik ødelagt og tredje gang bliver din butik brændt ned til grunden”.

Truslerne faldt sidste år den 17. oktober ved caféen i Valby, hvor den dømte i øvrigt var sammen med andre uidentificerede medgerningsmænd.

Gerningsmanden, der tidligere er dømt for vold og afpresning, blev samtidig dømt for to andre forhold, som han begik den 1. oktober 2011. Her havde han fremsat trusler med kniv, ligesom han havde stukket ud efter en person med kniven, uden dog at ramme. Den dømte har anket sagen til Landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.