En politipatrulje standsede mandag ved 10-tiden en personbil på Gersagerparken i Greve.
Bag rattet sad en 45-årig lokal mand.
Det viste sig at han tidligere havde mistet sit kørekort og ikke havde generhvervet det. Det var ikke første gang, at han kørte uden gyldig førerret, så på den baggrund blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket manden samtykkede til.