5. maj 2024

En 46-årig mand fra Kalundborg-egnen har fået forlænget sin varetægtsfængsling i en sag om seksuelle overgreb mod børn.

Avisen Nordvestnyt har tidligere skrevet, at den 46-årige er ansat ved Folkekirken i Kalundborg og, at de oprindelige sigtelser bl.a. handlede om, at han skal have haft andet seksuelt forhold end samleje med en 12-årig dreng.

Siden den 46-årige blev fremstillet i grundlovsforhør første gang og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om seksuel omgang med et barn, er han blevet sigtet for yderligere to forhold vedrørende andre børn.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man stadig efterforsker sagen.

Fængslingsfristen udløber den 26. juli, men den sigtede har accepteret en forlængelse af fængslingen med fire uger, oplyser politiet.

Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Læs også Kirke-ansat fængslet i pædofili-sag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.