En 21-årig mand blev søndag varetægtsfængslet frem til 16. juni efter fund af amfetamin på en adresse på Nordfalster.
Politiet rykkede natten til søndag ud til adressen efter en uoverensstemmelse mellem flere personer. Da betjentene ankom, traf de den 21-årige mand på stedet.
Ved en ransagning fandt politiet i alt 196 gram amfetamin. Den 21-årige blev anholdt klokken 03.40 og sigtet for salg af ulovlige stoffer.
Han blev senere søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor retten besluttede at varetægtsfængsle ham frem til den 16. juni.




