Mand sigtet for kniv, trusler og hashplanter

En 33-årig mand blev mandag aften anholdt i Slagelse efter en række episoder, der begyndte med en anmeldelse om en mand med en stor køkkenkniv.

Da en patrulje traf manden på en adresse i byen, virkede han ifølge politiet ude af balance. Under politiets kontakt med ham spyttede han betjentene i ansigtet, truede dem verbalt og ridsede to biler med kniven.

Den 33-årige blev anholdt og sigtet efter knivloven, for vold mod polititjenestemænd, trusler mod polititjenestemænd samt hærværk.

Ved en efterfølgende ransagning af mandens bolig fandt politiet et hjemmelavet skunklaboratorium med ni hashplanter. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.