41-årig anholdt for Bandidos-T-shirt

Politiet anholdt lørdag aften en 41-årig mand fra lokalområdet i Herlufmagle efter en anmeldelse om uro.

Ifølge politiet havde manden været iført en T-shirt med tilknytning til Bandidos. Politiet fandt kort efter frem til den 41-årige, som blev anholdt klokken 19.35.

Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om videreførelse af en forbudt forening og taget med til afhøring på politistationen i Næstved.

Manden blev løsladt igen søndag morgen klokken 06.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.