Tre unge sigtet for graffitihærværk

En opmærksom borger kontaktede lørdag ved 22-tiden politiet og fortalte, at vedkommende kunne se flere personer i mørkt tøj i færd med at male graffiti i en viadukt ved Karlslunde Centret.

En patrulje blev sendt til viadukten, hvor politiet kunne konstatere, at der var frisk maling på væggene, men ingen personer til stede.

Politiet ledte i området og fik kontakt til tre unge på 16, 17 og 17 år alle fra Greve, som var i besiddelse af spraymaling og tuscher. De blev alle sigtet for graffitihærværk i viadukten og fik beslaglagt i alt 17 dåser spraymaling samt 13 forskellige tuscher.

De unges foældre blev efterfølgende underrettet om sagen, ligesom de sociale myndigheder også blev orienteret om sigtelserne mod de tre unge.


Politiet afventer nu et eventuelt erstatningskrav fra kommunen, før de unge sigtede vil høre nærmere i anledning af sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.