2. maj 2024

Slagelse: Tirsdag formiddag var en 90-årig kvinde fra Kandestøbergade i Slagelse udsat for et tricktyveri.

En kvinde, som udgav sig for at komme fra hjemmeplejen, ringede på og kom ind i den ældre kvindes lejlighed, hvor de talte kort sammen.

Det viste sig, at kvinden intet havde med hjemmeplejen at gøre, og efter hendes besøg opdagede den 90-årige kvinde, at der var stjålet penge fra en skuffe.

Tyven beskrives som kvinde, ca. 30 år, mellem 160 cm og 165 cm høj, med langt glat sort hår. Hun var iført hvid striksweater m rullekrave, mørk jakke og mørke bukser. Hun var udenlandsk og talte meget dårligt dansk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.