1. maj 2024

Kalundborg: Tirsdag formiddag var politiet på besøg på en adresse i Kalundborg, da to drenge fra Kalundborg på henholdsvis 16 og 17 år dukkede op.

Under armen bar drengene på fladskærme og de to blev straks anholdt for tyveri.

Den ene af de anholdte blev lagt i håndjern, men det lykkedes de to drenge at stikke af fra politiet, dog uden tyvekosterne.

Politiet startede en eftersøgning og omkring halv-et tirsdag eftermiddag kunne politiet anholde den ene af drengene på Klosterparkvej i Kalundborg. Tyve minutter senere blev den anden dreng anholdt på samme vej.

Begge blev afhørt og sigtet for tyveri samt for at flygte fra politiet.

Den 17-årige blev også sigtet for vold mod politiet, fordi han havde ramt den ene betjent i ansigtet med et slag inden flugten.

Senere på aftenen blev de to drenge løsladt på traditionel vis.

– rl