2. maj 2024

To mænd blev forbrændt da en chrysantemumbombe sprang i morges.

Rødby: Tidligt i morges blev en krysantemumbombe sprunget i luften, ud for DK-tanken på Havnegade i Rødby. En person på stedet mente, at hans kammerat var blevet sprængt i stykker af bomben, da der lå nogle rygende rester af tøj på stedet.

Politiet fandt dog senere frem til den 'bortsprængte', der opholdte sig i en lejlighed på Kongeleddet, hvor han badede sine forbrændte hænder under koldt vand. Han blev i ambulance bragt til sygehuset i Nykøbing til behandling for de kvæstelser han pådrog sig ved bombesprængningen.

Kammeraten havde forbrændinger på ryggen.

Begge mænd er nu anholdt og sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Flere bomber fundet
Kort fra det sted hvor bomben sprang i morges, er der fundet flere Chrysantemumbomber.

Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at tage sig af de ueksploderede bomber.

– rl