3. maj 2024

Rødvig: To 15-årige drenge blev mandag formiddag anholdt kort efter, at de havde begået røveri mod en købmandsforretning på Rødvig Hovedgade.

Drengene kom ind i forretningen, hvor de med en skruetrækker truede sig til 5-6.000 kroner og cigaretter. De stak derefter af fra stedet.

Da der var en mulighed for at de to gerningsmænd ville tage toget, blev landbetjenten i St. Heddinge tilkaldt og han kørte til stationen i St. Heddinge. Her så han en dreng, der svarede til beskrivelsen af en af røverne.

Drengen erkendte røveriet overfor landbetjenten og kort efter blev også den anden røver anholdt.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.