2. maj 2024

Slagelse: Politiet fik ved halvtre-tiden i nat en anmeldelse om, at der luskede to uvedkommende omkring på skrotpladsen på Kalundborgvej i Slagelse.

Da politiet ankom til stedet, holdt der en personbil med påhængsvogn uden for indhegningen, og en mand opholdt sig lige i nærheden. Der var tale om en 30-årig mand fra Slagelse, som forklarede, at han var i færd med at læsse metalskrot af.

En politihund snusede sig frem til yderligere en mand, som var inde på skrotpladsen. Det var en 41-årig mand fra Slagelse, og de blev begge anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.

Begge blev taget med til politistationen i Slagelse til nærmere afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.