24. juli 2024

Foto: Rolf Larsen.

Ved 5-tiden mandag morgen bad en taxachauffør i Køge politiet om hjælp til at finde en kunde, som ikke var kommet tilbage med betaling for en tur.

Chaufføren havde aftalt med en kvindelig kunde, at hun kunne hente et betalingskort på sin bopæl. Men kvinden kom ikke tilbage og da chaufføren dermed ikke havde fået sin betaling og heller ikke kendte kvindens identitet, måtte han bede ordensmagten om hjælp.

Politiet fik hjulpet taxachaufføren, idet kunden blev identificeret som en 42-årig kvinde fra Køge.

Hun måtte erkende, at hun hverken havde evnen eller viljen til at betale for taxaturen, så det medførte en sigtelse for bedrageri over for taxachaufføren, som nu har et erstatningskrav svarende til beløbet for kørslen.

Den 42-årige kvinden kan forvente at høre nærmere fra politiet, når den strafferetlige del i anledning af taxakøreturen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.