Holeby: Et hus på Maribovej uden for Holeby udbrændte tirsdag formiddag.
Brandvæsen og politi blev tilkaldt kort før klokken 10, da stråtaget på huset var brudt i brand.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var branden formentlig opstået, da ejeren af huset skulle fylde benzin på en varm motorsav og dampene eksploderede. Der var kraftig røgudvikling, og Maribovej var afspærret i nogle timer.