3. maj 2024

Nordsjælland: Uniformsklædt mandskab i skud- og stiksikre veste vil i løbet af kort tid begynde at køre patrulje i villa- og boligkvarterer i Nordsjælland. Det skriver Jyllands Posten.

De voldelige røverier i private hjem har fået tre nordsjællandske beboerforeninger til at kontakte private vagtværn.

Vagtfirmaet Team Security har fået til opgave at patruljere et kvarter i Nordsjælland både i dag- og nattetimerne. Firmaet ønsker ikke at oplyse, hvor det har fået opgaven, men ifølge Team Security er der stor interesse for at hyre patruljevogne uden de traditionelle blå blink.

Vagtfirmaet Danguard har fået forespørgsler fra beboerformænd fra Frederiksværk og Jægerspris i Nordsjælland, der ønsker at skabe tryghed i deres nabolag.

– Folk opdager, at hvis de vil have sikkerhed, må de betale for det, siger vagtchef Christian Hansen, Danguard til Jyllands Posten.

– po