10. december 2024

Ringsted: En 43-årig mand fra Korsør blev i nat sigtet for flere lovovertrædelser – bl.a. for at have stjålet en bil.

Klokken 01.25 bemærkede en politipatrulje en bil, der holdt parkeret på Holbækvej. Bilen var forsynet med nummerplader, der tilhørte en anden bil.

Politifolkene forventede om at føreren af bilen formentlig ville vende tilbage til bilen, så de parkerede i skjul og holdt øje med bilen. Efter lidt venten så betjentene, at en mand kom gående hen til bilen, hvorefter han satte sig ind og kørte fra stedet.

Politipatrulje satte efter og hurtigt standset bilen.

Bilen viste sig at være blevet stjålet fra et bilauktionshus tidligere på aftenen og nummerpladerne var stjålet fra en bil, som havde holdt på Holbækbej.

Den 43-årige fører havde ikke noget kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret, brugstyveri og tyveri af nummerplader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.