3. maj 2024

Foto: Thomas Voss

En 32-årig kvinde blev tirsdag morgen bragt til hospitalet efter hun var blevet påkørt.

Uheldet skete omkring kl. 7.45, da en 44-årig kvinde kom kørende ad Brogårdsvej i Gentofte. Ved fodgængerfeltet ud for Gentofte station holdt hun tilbage for nogle fodgængere. Den 32-årige kvinde kom løbende over fodgængerfeltet og troede, at bilisten havde set hende. Men den 44-årige satte bilen i gang, og ramte frontalt ind i højre side af den 32-årige, der blev væltet omkuld.

Den 32-årige blev kørt til nærmeste hospital til tjek. Politiet har ingen oplysninger om personskade. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.