2. maj 2024

Greve: En 33-årig mand fra København blev her til formiddag ved Retten i Roskilde idømt 1½ års ubetinget fængsel.

Manden blev dømt for, på en adresse i Greve, at have været i besiddelse af en kaliber 22 pistol med patroner, et oversavet jagtgevær med patroner samt 5,1 gram amfetamin.

Manden blev anholdt kort før midnat. Han blev her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor retten fandt sagen fuldt oplyst og derfor afsagde dom.

Den 33-årige modtog dommen og skal afsone med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.