Mand ramte bil på p-plads – så konfiskerede politiet bilen




En 69-årig mand fik søndag eftermiddag ved 17-tiden konfiskeret sin bil.

Det skete efter et vidne havde set den 69-årige ramme en anden bil på P-pladsen ved Netto på Torpenvej i Humlebæk, og da han kontaktede manden bemærkede vidnet, at den 69-årige lugtede af spiritus.

Den 69-årige benægtede i øvrigt, at han havde ramt den anden bil og kørte fra stedet.

Manden blev senere fundet af en patrulje, og identificeret af vidnet – og da det tillige viste sig, at han er frakendt kørekortet men alligevel har kørt bil flere gange i frakendelsestiden, blev hans bil konfiskeret.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.