32-årig fundet død – havde måske indtaget MDMA




Foto: Thomas Voss
Søndag aften blev en 32-årig mand fundet liggende i kramper på gaden i Vanløse. Det viser sig nu, at manden måske havde indtaget stoffet MDMA.

Da manden blev fundet, blev en ambulance tilkaldt, som bragte ham til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død.

Københavns Politi oplyser, at man efterfølgende har haft kontakt til en af den afdødes kammerater.
Han havde telefonisk kontakt til afdøde kort tid før han blev fundet på gaden, og i telefonen havde afdøde oplyst, at han havde taget MDMA, og at han havde fået det dårligt.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i forbindelse med dødsfaldet og man afventer nu obduktionen af den afdøde, hvis familie er underettet.

15-årig død tre andre unge indlagt
Der har i de seneste uger været flere alvorlige hændelser med stoffet MDMA, der er et syntetisk fremstillet euforiserende stof. I pilleform, ofte farverige og med specielle logoer, kaldes stoffet for ecstasy.

Den 5. februar blev blev to 15-årig drenge fra Haslev indlagt efter at have indtaget MDMA. Den ene afgik senere ved døden.

I lørdags, den 17. februar, blev to piger på 15 og 16 år bragt på Hospitalet i Esbjerg efter indtagelse af MDMA.

123456789

Skriv et svar