En 48-årig mand fra Roskilde blev torsdag aften standset af politiet i Vindinge, efter at der opstod mistanke om spirituskørsel.
Politiet standsede bilen klokken 20.48. Ud over den 48-årige befandt hans mindreårige søn sig i bilen.
En alkometertest viste ifølge politiet, at mandens promille lå et stykke over 2. Dermed faldt kørslen ind under reglerne om vanvidskørsel.
Bilen blev beslaglagt, og den 48-åriges kørekort blev administrativt inddraget på stedet.




