En 56-årig mand fra Solrød fik fredag ved 17.30-tidne beslaglagt sin bil efter at være blevet standset af en patrulje på Tåstrupvej i Solrød Strand.
Manden havde en promille på over 2,00, hvilket betyder, at kørslen falder ind under bestemmelserne om vanvidskørsel. På den baggrund blev bilen beslaglagt på stedet.
Den 56-årige blev anholdt og kørt til sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve. Han blev efterfølgende indlagt på en psykiatrisk afdeling, da han havde behov for hjælp.
Han er sigtet for spirituskørsel. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.




