Fredag aften kl. 21.27 rykkede politiet ud til Jyllinge Parkvej i Jyllinge efter en anmeldelse om urolig adfærd blandt en gruppe unge.
Vidner havde set en gruppe køre rundt i en Tuc Tuc, mens de trak en indkøbsvogn med en person i. Samtidig kørte flere unge rundt på knallerter med høj fart og lavede hjulkørsel.
Da patruljen ankom, kørte flere knallerter fra stedet. Politiet fandt Tuc Tuc’en, men ingen af de tilstedeværende ville vedkende sig at have kørt i den. Betjentene tog en snak med de unge om deres adfærd og orienterede forældrene til ejeren af køretøjet.
Politiet fik desuden oplysninger om, at en af de unge havde sat ild til noget affald. Drengens mor blev kontaktet og hentede ham på stedet.


