Lørdag formiddag ved 9-tiden modtog politiet en anmeldelse om, at en båd lå i vandet ud for Svallerup.
En redningshelikopter samt en båd fra brandvæsnet blev tilkaldt og en redder blev firet ned på båden fra helikopteren. Han kunne konstatere, at båden var tom og tilsyneladende af ældre dato.
Stranden blev afsøgt uden at finde tegn på, at nogen skulle være i nød, oplyser politiet.




