19. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.com.

Lørdag eftermiddag ved 17.30-tiden blev en politipatrulje sendt til Ringsted, hvoe en togfører var blevet udsat for vold.

Togføreren havde bedt en mandlig passager i en stillekupé om at dæmpe sig, men det havde fået manden til slå togføreren i maven med en mini-højtaler. En patrulje blev sendt til stedet og anholdt en beruset 30-årig mand fra København.

Den 30-årige mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Retten valgte at afgøre sagen på stedet med en straksdom, og han blev idømt tre måneders ubetinget fængsel. Han havde fra en tidligere lignende sag en reststraf, som blev udløst og indgår i de tre måneders fængsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.