22. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Beboere på Årbygade i Årby ved Kalundborg slog kort efter midnat natten til Søndag alarm til politiet, da de havde hørt lyde af en bil, der forulykkede.

Bilen holdt nu i en have og beboerne havde efterfølgende truffet en mand og en kvinde ved den forulykkede bil.

På stedet fik politiet kontakt til en spirituspåvirket, 19-årig mand fra Vig, der havde været fører af personbil ad Årbygade i østlig retning.

Han havde i en højrekurve mistet kontrollen over bilen, som havde påkørt et elskab, en bænk og sluttelig en hæk, inden bilen standsede.

Den 19-årige var sammen med en kvindelig passager sluppet uskadte fra uheldet, men han blev anholdt i forbindelse med en sigtelse for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol inden sin løsladelse.

Ingen øvrige trafikanter var involveret i ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.