4. maj 2024

Foto: Rolf Larsen

Der var gevinst, da politiet fredag eftermiddag ransagede et haveforeningshus på Havrelyngen i Køge.

Huset blev gennemgået ved hjælp af både narko- og sprængstofhunde, og på stedet blev fundet 220 gram amfetamin og en mindre mængde af andre narkotiske stoffer. Desuden blev der også fundet et mindre antal haglpatroner.

Den mandlige beboer på stedet blev anholdt og sigtet for de fund, der var gjort.

Samtidigt blev også et andet kolonihavehus i området ransaget. Også her blev der fundet mindre mængder af stoffer og enkelte patroner. Den kvindelige beboer i huset også sigtet. Begge løsladt efter endt afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.